onsdag den 3. juni 2015

Når børn ikke spiser

Et stigende antal børn har problemer med at spise. Nogle har det så svært, at det tenderer en spiseforstyrrelse. Når børn ikke spiser bliver de kaldt kræsne. Spørgsmålet er, om det, vi kalder kræsenhed, har noget med smag at gøre?


Vi kender dem alle, de småspisende og ensidigt spisende børn. Dem der ikke kan spise, hvis forskellig mad rører hinanden på tallerkenen. Dem der ikke kan lide frikadellen, hvis de kan se, der er løg i – eller spise brødet, hvis der er antydning af kerner eller groft mel. Dem der åbner en madpakke med det samme på alle madder. Under et bliver de kaldt kræsne. Spørgsmålet er, om vi ved nok, om de udfordringer børn har med spisning?



Ved vi nok?

Det er nemt at stå udenfor og se på det barn, der ikke spiser. ”Du kan ikke vide, om du kan lide det, før du har smagt! ”. ”Prøv bare en lille bid! ” Nogle børn kan godt håndtere disse anbefalinger. Andre kan slet ikke. Ved vi nok om barnets forudsætninger for at spise? Forholder vi os til de spiseproblemer præmature børn kan have? At børn kan have refluks? At børn der har fået sonde, måske får vanskeligheder med at spise?

Gennem de sidste 4-5 år har jeg arbejdet tværfagligt med flere forskellige børneergoterapeuter. Det har været en øjenåbner at forstå, hvor stor sammenhæng der er mellem krop og spisning, mellem mund og spisning, mellem sanseintegration og spisning. Og hvor meningsfuldt det er at tænke tværfagligt omkring mad og måltider.

Stemning.

Stemningen omkring måltidet er værd at være opmærksom på. Bliver der skældt ud, korrigeret eller skyndet på, er der uro og larm eller rod. Det kan betyde, at der er børn, der ikke spiser. Når maden står urørt, er det nemt at tænke, at barnet er kræsent. Stemning er afgørende for trivsel og afgørende for spisning.

Er man kræsen, fordi man ikke spiser broccoli?

Ved et foredrag for forældre til børn med Autisme fortalte en far, at hans barn ikke spiser grønt – altså det der har farven grøn. Gerne andre farver. Alene på farven er broccoli valgt fra. Værdifuld viden i forhold til grøntsager i øvrigt.

Nogle børn spiser ikke kogte grøntsager. Det kan være konsistensen, der afgør fravalget eller temperaturen – ikke at kunne spise varme/kolde grøntsager.  Andre kan ikke spise den rå, fordi den knaser – laver støj. Her er det hørelsen, der bliver forstyrret. For nogle er det lugten af kogt kål, der er årsag til fravalget.

Strukturen på en broccolibuket er væsentlig forskellig fra strukturen på stokken. Begge strukturer kan være vanskelige at forholde sig til i munden.

Når der er taget stilling til udseende, lugt, konsistens, varme, kulde, lyd m.m. kan vi afgøre om broccoli smager godt.

Normal kontra optimal.

Jeg møder familier med børn med sjældne sygdomme eller diagnoser og børn med store spisemæssige udfordringer. Forældre, der er desperate i deres råb om hjælp til spisning. Børn der får sutteflaske i 4-5-6 års alderen. Børn der har fået så meget penicillin at deres tarmflora/fordøjelse er slået i stykker.

Det gør indtryk, når forældre fortæller, at de er rådet til at forsætte med sutteflasken, at cacaomælk og mælkesnitter er ok og at barnet i øvrigt følger vægtkurven fint. At normalitetsbegrebet ikke nødvendigvis hænger sammen med det, der er optimalt for det enkelte barn

Det gør indtryk, at det mange gange er små justeringer, der skaber de store forandringer.

Det gør indtryk, når børn med den rette hjælp spiser. 





mandag den 1. december 2014

Hygge rimer på tygge

I Danmark elsker vi hygge. For langt de fleste er hygge lig med tygge. Hvordan fejrer vi en succes? Hvordan fejrer vi fødselsdage? Det gør vi med wienerbrød, kage eller guf. 

Min påstand er, at mindst 50 % af os har bedst af at sige nej tak. Overvægt, hjertekarsygdomme, forhøjet kolesterol, diabetes, problemer med at fordøje hvedemel, allergi og sikkert også andre lidelser. Alligevel sidder vi der med bassen i hånden og er med i fællesskabet. Det kan være svært at sige nej tak. Det kan være svært at føle sig udenfor.





At bryde kulturen kræver mod.
Det kræver af et barn at tage frugtspyd med til uddeling i klassen frem for slik. At høre en klassekammerat sige ”øv, skal vi ikke have slik”! At være den, der ikke har slikposer med. Børn holder sig ikke tilbage: ”øv er der ikke engang slikposer” selvom der også var en flot kage.
Det kræver at være den kollega, der bryder vanen med wienerbrød og lader sig fejre med frugt skåret flot ud, lækre mandler og måske et lille stykke chokolade. Eller at tage nybagt rugbrød skåret i tykke skiver med en skive pålæg eller en skive god ost i stedet for hvidt brød med smør og marmelade.
Vi registrerer de utilfredse og overser dem, der blev glade.

Der er en pointe. 
Når kommuner, skoler og daginstitutioner laver kostpolitik, der begrænser eller fjerner sukker, reagerer vi. ”Det er synd for børnene, at de ikke må dele slikposer ud eller have kagemand med, når de har fødselsdag!” ”Det skal skolen/ institutionen ikke bestemme! ” ”de tager ikke skade af lidt sukker!” Der er en vigtig pointe, når den slags regler bliver lavet. Vi skal spare på sukkeret – ingen tvivl om det. Så lad den glæde blive i familien. Det er hjemme, der nydes en is og serveres kage – ikke onsdag eftermiddag i lektiecafeen.

Symptomer på ustabilt blodsukker.

Stor lyst til sødt, chokolade, kager, søde drikke, slik
Får det skidt, hvis et måltid springes over
Manglende appetit om morgenen
Sult lige efter et måltid eller altid sulten
Koncentrationsvanskeligheder
Pludselige træthedsanfald
Humørsvingninger
Irritabilitet
Raserianfald
Søvnproblemer – fx træthed trods mange timers søvn
Rysten, indre uro

På rækken over symptomer på ustabilt blodsukker er det tydeligt, at der er symptomer, der dagligt folder sig ud i løbet af en skoledag. Børn/ mennesker der har det sådan kan ikke lære optimalt.
Læring kræver næring.
Der skal mad til - mange gange om dagen. Morgenmaden foregår i hjemmet og er en del at pakken til at være undervisningsparat. Mange børn møder op uden at have fået morgenmad eller mangelfuld morgenmad. Mange møder op uden madpakke. Mange har ikke ro og tid til at spise.
Sultne børn bliver ofte urolige, de kan ikke koncentrer sig, de mestrer ikke at lære. Så enkelt er det.

Mad og måltider på dagsordenen.

Stil krav til forældrene om at der skal mad nok med i tasken til en lang skoledag – dvs. mad til    10 pause, frokost og om eftermiddagspause.
Skab ro og rammer, så der er tid til at børn kan nå at spise flere gange om dagen.
Stil krav om vand i drikkedunken i stedet for saft, juice, sodavand og energidrik. Opfordr børnene til at drikke vand flere gange i løbet af dagen.
Hold gerne fødselsdag den sidste torsdag i en måned for de børn, der har haft fødselsdag i den pågældende måned med klare aftaler om, hvad der serveres. Gør selve fødselsdagen til noget særligt med det, der kan skabes enighed om. Der kan sagtens være hygge uden at tygge.

onsdag den 3. september 2014

Nyhed: Gruppeforløb - mad gør en forskel

·         Har du inflammation i kroppen – smerter i led og muskler?
·        Ønsker du vægttab?
·        Spiser du for meget slik, kager og sodavand?
·        Er du ramt af stress eller depression?
·        Har du brug for en kostomlægning?
·        Har du problemer med fordøjelsen?
      Er du særligt sensitiv?



Som noget nyt tilbyder jeg små gruppeforløb for max 6 personer.
At gå i en gruppe i forbindelse med ændring af livsstil og vaner kan være en stor hjælp.
Tag din veninde under armen eller kom alene. Du møder mennesker, der ligesom dig ønsker at ændre livsstil.
Du får:

·        Et relevant lille oplæg – alt efter gruppens ønsker.
·        Hjælp til at sammensætte din kost og dine måltider, så de matcher præcis dig.
·        Sparring og hjælp fra andre, der er i gang med at ændre vaner og livsstil.
·        Hjemmeopgaver, der matcher dine behov.
Hvor: Mosevej 11, 4700 Næstved

Hvornår: d. 7. oktober, d. 21. oktober, d. 4. november, d. 18. november kl. 18.30-21.00.

Pris: 250 kr. pr. gang i alt 1000 kr.

Tilmelding: birgitte@flensholt.dk eller 26121162 senest 1-10-14.



tirsdag den 17. juni 2014

"Må vi godt be´ om noget ro - værsgo"

I børnehaven lærer børn, at kalde til ro, inden de spiser. Når alle børn sidder ved bordet, siger ét barn: ”Må vi godt be´ om noget ro – værsgo”. Så spises der. De må rejse sig, når alle er færdige. At spise = ro og hygge. Hvordan ser det ud i skolen? 

Der er skoler, der har en klar og tydelig kostpolitik – både omkring madkvalitet, pauser og spisefrikvarter. Desværre er der mange, der ikke har det. Jeg møder mange skolebørn, der ikke har madpakke med. Børn der er optaget af at nå på biblioteket for at nå computeren i stedet for at spise. Børn der bliver sat til at rydde op i spisefrikvarteret. Børn der bliver sendt på legepladsen med en mad i hånden. Når den er tabt i sandet, er klasselokalet blevet aflåst, så det ikke er muligt at hente en ny mad. Det kan gøres bedre. 

Mad, ro og rammer. 
Skolebørn har brug for både mad, ro og struktur, når de skal spise. De har brug for tydelig markering af, hvornår der er spisepause og de har brug enten en velfungerende madordning eller for tilstrækkeligt mad med hjemmefra.
De har også brug for et regelsæt omkring måltidet – dvs. tid, ro og rammer.

Erhvervslivet kontra skolelivet.
Anne Birgitte Agger sætter i sit sidste blogindlæg fokus på måltidet – på mad og på spisefrikvarteret i skolen. Jeg er helt enig. 
Erhvervslivet drømmer ikke om at byde medarbejderne det, mange af vores skolebørn bydes i løbet af en skoledag. 
DSB er et glimrende eksempel. Deres kantiner blev for år tilbage omlagt. Dels ville DSB sikre at deres medarbejdere var sunde i hverdagen, dels ville DSB være med til at forebygge livsstilssygdomme. Og de ville gerne tiltrække unge medarbejdere. Der var ramaskrig, da wienerbrødet forsvandt, da både økologi og de mange grøntsager gjorde sit indtog. I dag er medarbejderne i DSB stolte af deres madordning. 

Læring kræver næring.
Der er god grund til at tage ansvar for sund mad og for ro til at spise ud i skolen. Både for at sikre, at vores skolebørn har brændstof nok til at lære dagen i gennem og for at forebygge livsstilssygdomme. 
En ekstra gevinst ved at være mæt er, at ”æde-orgierne” ved den lokale købmand, bageren, kiosken osv. mindskes. Skolebørn, der ikke har spist i skolen, bruger mange penge på chips, kager, slik, sodavand, energidrikke m.m. på vej hjem fra skole. Det gør mætte skolebørn ikke i samme omfang. 

Bordbøn eller bordvers. 
Bordbøn giver samling omkring måltidet og bordbøn retter opmærksomhed mod taknemmelighed. At sige tak, for den mad, der er på bordet. 
Mit budskab er, at det er vigtigt at have en tydelig markering – nu skal vi spise – vi skal have ro. Den markering kan godt være et enkelt bordvers ”må vi godt be´ om noget ro – værsgo! ” Det er både skolebørn, lærere og pædagoger tjent med. 

Tjekliste:
Er der en velfungerende madordning? 
Skal der fokus på madpakker? Få forældrene på banen – brug skolebestyrelse og klasseråd til at                 bakke det op. Stil krav om mad til 10 pausen, til frokostpausen og til eftermiddagspausen. 
Er der køleskab i klassen? - brug det. Mind skolebørnene om at lægge madpakkerne på køl allerede i         1. time. De kan lære det. 
Udnævn 1 eller 2 til at dele madkasser ud i starten af spisefrikvarteret. Det giver mest ro. 
Kald til ro – må vi godt be´ om noget ro – værsgo. 
Er der tænkt på mad til 10 pausen – også i 4. 5. og 6. klasse? Hvordan skal det fungere? De har brug         for tid, ro og rammer til at spise. 
Det samme gælder eftermiddagspausen. 

fredag den 6. juni 2014

Fantastisk frugt og grønt.

Det kan ikke siges nok – der er fornuft i at spise masser frugt og grønt. 600 g om dagen – gerne i den fordeling 2 stykker frugt og resten grøntsager - i god ren kvalitet. Husk bær, der indeholder vigtige antioxidanter.
Der er et stykke vej i nu for os danskere, der i gennemsnit kun spiser ca. halvdelen af den anbefalede mængde.

Spis løs, når det handler om frugt og grønt.
Overvægt reduceres – 600 g grøntsager og frugt reducerer ofte forbruget af de usunde varer.
Hjertekarsygdomme forebygges – for hver 100 g grøntsager vi spiser reduceres risikoen for hjertekarsygdomme 10 %!
Diabetes 2 forebygges.
Fordøjelsen får det bedre – fibre er det bedste foder til tarmfloraen. Jo bedre tarmflora, jo bedre er fordøjelse, vægt og mæthedsfornemmelsen.
Immunforsvaret får det bedre – grønt og frugt indeholder mange vitaminer og koblet til den gode fordøjelse, giver det et stærkere immunforsvar.

God økonomi i grøntsager.
Det betaler sig at spise masser af frugt og grønt både i forhold til krop og helbred og i forhold til pengepung. Jeg hører ofte, at det er for dyrt med alle de grøntsager. Dyrt i forhold hvad? Hvad koster en pose chips i forhold til en pose gulerødder? Hvad koster en pose matadormix i forhold til agurker? Hvad koster en pakke cigaretter i forhold til æbler? Og hvad med en pakke flødechokolade i forhold til blomkål?
Flere supermarkeder kører i perioder kampagner på frugt og grønt, hvor også de økologiske produkter er i den billige ende. I virkeligheden handler det om vores vaner. Hvad plejer vi at putte i kurven og hvad forbinder vi med dyrt?

Lige nu synger rodfrugterne på det sidste. Sommeren har for alvor gjort sit indtog. Det har en hel del dejlige, friske grøntsager også. Hent masser af inspiration på www.6omdagen.dk  www.altomkost.dk, www.videnskab.dk

De vigtige fibre:
Opløselige fibre findes i agurk, blåbær, bønner og nødder og opløses til en geléagtig konsistens, der er med til at sænke fordøjelsens hastighed. Du føler dig mæt længere, du stabiliserer dit blodsukker og du bliver bedre til at holde vægten.
Uopløselige fibre findes i fødevarer som f.eks. mørke bladgrøntsager, grønne bønner, selleri og gulerødder. De opløses ikke og giver fylde til afføringen. Dette medfører, at maden hurtigere passerer gennem fordøjelseskanalen og giver en sund fordøjelse.

fredag den 2. maj 2014

Spis ukrudtet i din have.

I denne tid eksploderer vores haver. Farvestrålende blomster, træer og buske med skønne blomster. Midt i alt dette vælter ukrudtet op. For nogen en torn i øjet, for andre en glæde. Noget ukrudt er mad. Her er en række forslag til ukrudt, som er enkelt og ugiftigt at sætte tænderne i.

Skvalderkål er en grøntsag, så du kan prøve at spise dig ud af dit ukrudtsproblem. De friske, sprøde skvalderskålskud smager lidt af gulerod og peber. Skvalderkål kan bruges som krydderurt og i alle retter, hvor man ellers ville bruge spinat. Skvalderkålen kommer frem i begyndelsen af april, og kan plukkes helt frem til september måned. De friske skud er fulde af vitaminer.




Mælkebøtter er en almindelig ukrudtsplante i græsplænen. Mælkebøtteblade er gode i salater og andre retter, hvor det passer med bladenes lidt bitre smag. Overdriv ikke, den bitre smag kan godt komme til at tage over.
Vær opmærksom på saften fra stænglerne, der kan give brune pletter på huden og tøjet, når den tørrer ind.

Brændenælder kan bruges til brændenældesuppe og tilberedes på samme måde som spinat. Hvis du brækker stilkene af lige over jorden, kan du plukke nælderne uden at brænde dig. Men brug havehandsker for en sikkerhedsskyld. Lægges brændenælderne i lunkent vand en halv times tid, brænder de næsten ikke bagefter.
Kilde: Haveselskabet
Brændenælder kan puttes i pandekagedejen, i brød, i tærter sammen med spinat. De kan bruges i suppe og i te.

Ramsløg smager som en blanding af hvidløg, porre/ purløg. Den er en fin krydderurt. Vokser i skoven og kan kendes på løgduften. Den kan fint vokse i haven. På www.årstiderne.dk er der en lang række forslag til hvordan ramsløg kan bruges i madlavning og bagning.

Giftige planter.
Vær vågen, når du plukker ramsløg. Vær sikker på, det er ramsløg.
Giftlinjen på Bispebjerg Hospital har i denne tid udsendt en advarsel. Liljekonvaller og Høst-tidløs/nøgen jomfru kan minde lidt om ramsløg.
Begge planter er giftige. Se mere: http://www.bispebjerghospital.dk/giftlinjen/forside/nyheder/arkiv/ramsloeg-kan-forveksles-med-giftige-planter.htm

mandag den 24. marts 2014

Tøm fryseren.

Hvornår har du sidst tømt din fryser?
Det er nemt at fylde op med gode tilbud, når der er plads i fryseren. Det er også en god idé, for der er selvfølgelig penge at spare på de gode tilbud. Men hvornår tømmer vi fryseren.
Prøv at kigge i din fryser. Hvor mange småting har du liggende? Hvor gamle er de? Og hvornår har du tænkt dig at bruge dem?
Kig i fryseren. Den rummer måske overraskelser.  

Overskud.
Giv dig 14 dage eller 1 måned alt efter, hvor meget indhold du har, til at få den tømt. I den periode må der ikke fyldes nyt i fryseren. Det handler ganske enkelt om at spise, hvad der er.
Det kan blive til sjove restemiddage, gode supper og lækre desserter af alle de frosne bær eller hvad der nu gemmer sig. Drop tilbud, ryd op, afrim fryseren og glæd dig til at fylde friske varer i igen. Ud over oprydning og afrimning, så er det for mange af os en overraskelse at se, hvor meget mad en fryser gemmer. Det giver overskud på madkontoen i den periode oprydningen står på.
Poser med smårester af grøntsager kan enten bruges i en pureret grøntsags suppe eller i en grøntsags postej. De 4 frikadeller, koteletten og den lille lasagne kan blive til en lodtrækningsmiddag eller et småtings middag.
De gode minder.
De sidste jordbær og hindbær fra haven kan blive en dejlig smoothie eller en portion frugtgrød. Delagtig gør alle i familien i ”tøm fryserprojektet” og snak om resterne, når I spiser. ”Kan I huske, da vi plukkede jordbær i sommer? ” Nu er der kun 3-4 måneder til vi har friske jordbær igen. ” ”Kan I huske da vi havde fødselsdagsfest og der var et bjerg af frikadeller? Her er de sidste. ” ”kan I huske, da vi var på fisketur og fangede torsk? – her er den sidste”. ”skal vi snart ud at fiske igen? ”.
Det er hyggeligt at finde den sidste rest æbleskiver, der har gemt sig bag spinaten. Der er længe til det er æbleskivetid igen og de smager godt også i marts.
Held og lykke med oprydningen.