Mad og særlig sensitivitet.

At være særligt sensitiv kan også betyde at være særligt sensitiv overfor den mad, vi spiser.
Det kan være en større sensitivitet over for sukker eller bestemte madvarer. Det kan være farvestoffer eller tilsætningsstoffer. For nogle mennesker byder det imod at spise mad fra levende væsner.
Det er også vigtig at være opmærksom på de essentielle fedtsyrer.
                                 
Symptomer på ustabilt blodsukker:

• let til tårer
• Vrede
• Indre uro, der kan være svær at forklare.
• Angst.
• Trang til sødt.
• Hovedpine.
• Ubehag hvis et måltid springes over.
• Kvalme eller madlede om morgenen.
• Træthed
• Søvnproblemer.
• Kolde hænder eller fødder
• Rysten.  
• m.m.

Det er derfor vigtigt at spørge sige selv – hvornår har jeg spist? Og hvad har jeg spist? Når disse reaktioner melder sig. Handler det i virkeligheden om, at der mangler mad?
Spiser jeg tilstrækkeligt mange måltider, så mit blodsukker er stabilt?

Essentielle fedtsyrer:
Essentielle fedtsyrer har afgørende betydning for vores hjernefunktion. De kommer især fra fede fisk og fra planteriget f.eks. hørfrø, raps, valnødder.

Symptomer på mangel på essentielle fedtsyrer:

• hyppig vandladning
• tør hud, tørt hår 
• bløde eller skøre negle 
• atopisk eksem 
• syns symptomer  
• læseproblemer 
• opmærksomhedsproblemer 
• søvnproblemer 
• følelsesmæssige problemer – uligevægt 
• angst, spændinger, humørsvingninger

Nogle af disse symptomer ligner til forveksling ustabilt blodsukker. Her er det vigtig at give sig selv et ”olietjek”. Får jeg fisk nok? Får jeg fede fisk? Er der behov for fiskeoliekapsler? Hvilke olier bruger jeg til stegning og til salater? Spiser jeg kerner, nødder og frø?

Vegetar eller kødspiser:
Der vil være nogle særligt sensitive mennesker, for hvem det byder i mod at spise mad, der kommer fra levende væsner. Som vegetar er det vigtigt at sikre sig den rette kostsammensætning omkring protein, fedt og kulhydrat. Også her er det vigtigt at kigge på, hvilke fedtstoffer der steges i, om der spises nødder, kerner og frø.

Vil du vide mere om særlig sensitivitet?
www.hsp-foreningen.dk og på www.sensitiv.dk

Mad og stress

Både for at forebygge stress og når stress rammer, er det vigtigt at være opmærksom på, hvad vi spiser.
For nogle betyder stress manglende appetit, for andre betyder stress mange stimulanser, ustabile måltider og ofte for meget sukker.
Derfor er det vigtigt at være ekstra opmærksom på mad og måltider.
Symptomer på ustabilt blodsukker og mangel på de essentielle fedtsyrer ligner til forveksling stresssymptomer.

At spise for meget sødt, drikke for meget kaffe, ryge for meget, springe måltider over udtrætter de indre organer – binyrer, lever og bugspytkirtel. Udtrættede organer er det samme som stressede organer. Du kan derfor tage godt hånd om dine indre organer ved at tænke over, hvad du spiser. Når der er ro på de indre organer, får du mere ro og overskud til at tage dig af de ting, der stresser. Arbejdssituationen, boligen, familien, ægteskabet, økonomien eller hvad det nu er, der stresser.
Struktur og rammer:
Dvs. faste måltider – 3 hovedmåltider og 2-3 mellemmåltider. Det kan godt være, du ikke føler dig sulten. Spis lidt alligevel – især hvis du hører til dem, der glemmer at spise eller drikker meget kaffe eller sodavand.
Hører du til en af dem der spiser hele tiden, så hjælper struktur dig også til ikke at overspise.
Strukturer dine gåture og motion, så du komme ud hver dag. Naturen har god effekt på stress.
Gør det enkelt:
Start der hvor du kan. En ting af gangen. At ændre alle måltider på dagen kan for nogen være stressende i sig selv. Er du parat til at tage hånd om din morgenmad, så start der. Er du parat til at spise et lille måltid i stedet for at drikke kaffe, så start der. En lille gåtur er bedre end ingenting. Start med det.
Vitaminer:
Tag gerne ekstra vitaminer, når du er stresset. Det har krop og hjerne brug for. En god multivitamin, B-vitaminer, D-vitamin, magnesium og de vigtige fiskeoliekapsler er med til at styrke krop og hjerne. Ustabile måltider og for meget kaffe giver ikke vitaminer og fedtsyrer.
Fordøjelsen:
Stress påvirker fordøjelsen og de gavnlige bakterier i systemet. Derfor er det vigtigt at tilføre kroppen noget gode mælkesyrekapsler i en periode til stressen har lagt sig. Syrnede mælkeprodukter som A38, Cultura m.m. giver også gode mælkesyrebakterier. Vælg dem der er naturel – altså ikke tilsat sukker.
Spis grøntsager, frugt og masser af fuldkorn.
Nærvær:
Sid ned når du spiser. Træk vejret dybt et par gange. Spis langsomt og tyg din mad grundigt. Nyd din mad. For nogle er det svært. Prøv alligevel.
Tag vare på dig selv og din stress.

Morgenmad

Jeg vil minde om betydningen af at spise morgenmad. Morgenmad er dagens vigtigste måltid – punktum. Det sagde din mor sikkert, du har selv sagt det eller siger det stadig til dine børn og jeg siger det – hver eneste gang jeg holder foredrag, temadage eller har mennesker til kostsamtaler.

Morgenmad og vægttab.
Der skal mad til – også når vi gerne vil tabe os. Forskning viser, at det gavner vægttab at gøre dagens morgenmåltid stort – og gøre de øvrige måltider mindre.
At springe morgenmaden over betyder for mange, at der bliver spist langt mere i løbet af dagen end hvis du spiser morgenmad.
For meget sukkerholdig mad om morgenen gør, at du hurtigere bliver sulten igen. Frugtyoghurt, færdige morgenmadsprodukter, hvidt brød, marmelade, Nutella, pålægschokolade osv. er lynhurtige kulhydrater, der hurtigt gør dig sulten og som påvirker blodsukkerbalancen.
Vær også opmærksom på lightprodukterne. De stimulerer din trang til at spise mere sødt og mange gange også fedt.
Hvad skal der til? 
Et varieret morgenmåltid med protein, grove kulhydrater og det gode fedt gør dig mæt i lang tid. Det betyder, at du ikke småspiser mange gange i løbet af formiddagen. Dit blodsukker holder sig stabilt, du har energi og overskud til at klare dagen.
Hvad med kvalme og madlede om morgenen?
Jeg møder ofte både børn og voksne, der har problemer med at spise morgenmad. For dem er ovenstående en udfordring og ofte også irriterende.
Start langsomt. En bid. Det er nok til at komme i gang. Ros dig selv, ros dit barn for denne ene bid. Det gør du hver dag i 8-10 dage – en bid. Kroppen skal have tid til at vænne sig til, at der kommer mad. At føle sult kan for mange være en helt ny og ukendt følelse.
Prioriter morgenmaden.
Invester tid og energi til at komme i gang med morgenmaden. Det lønner sig på den lange bane. Mange voksne starter dagen på en kop kaffe og eller en smøg. Det tager den værste sult. Trangen til at ryge eller drikke kaffe om morgenen kan dække over kroppens trang til mad.
Prioriter tid til at sidde ned og spise – sammen. Børn der ser forældre spise spiser også. Forældre er forbilleder og rollemodeller. Lær dit barn at spise og få gevinsten at du også selv spiser.

Energidrikke

Har du styr på dit og dine børn/ teenageres koffeinforbrug? 

I sidste uge sendte DTU en pressemeddelelse ud. Danske unge er storforbrugere af energidrikke. De drikker omkring 50 % mere end voksne storforbrugere – undersøgt i 16 EU lande. DTU vil nu i samarbejde med COOP Danmark kortlægge det stigende forbrug blandt unge.

                     

Koffein.
Energidrikke indeholder koffein. Det er en stimulans, der findes i forskellige læskedrikke og i kaffe og i the. Sundhedsstyrelsen siger, at børn og unge max. må få 2,5 mg koffein pr. kg legemsvægt. Et barn på 30 kg må altså max. få 75 mg koffein pr. dag.
Koffein kan påvirke børn og unge. De kan blive mere urolige og irritable og de kan blive både nervøse og angste. Koffein er vanedannende. Der er eksempler på børn og unge, som ikke har været til at få ”ned på jorden”. De har været hyperaktive, urolige og larmende – en tilstand der stopper på et tidspunkt. Nogle unge søger denne ”rus” gennem koffeinholdige drikke.

Koffeinindhold:
Cola og kondivand: 70-150 mg pr. liter
Iste: 30-80 mg pr. liter
Energidrik: op til 320 mg. pr. liter
Sort the: 35 mg pr. liter
Kaffe: 300-630 mg. pr. liter
Der skal ikke så meget til at nå de 75 mg. ½ liter cola eller en enkelt dåse energidrik. Vær opmærksom på, at nogle energidrikke indeholder meget store mængder koffein. Det står på dåsen, men ser børnene det?
Når sundhedsstyrelsen anbefaler max ½ liter sodavand om ugen, så har det været med fokus på sukkeret. Vi skal skære ned på sukkerindtaget, men det er mindst lige så vigtigt at være opmærksomme på koffeinindholdet.
Snak med dine børn og unge om koffein ligesom om alkohol.
Hjælp dem til gode vaner i hverdagen.
Drik vand – 1½ l om dagen.
Det er sundere at træne på vand end på energidrik.
Vælg cola- og energidrikstunder med omhu.

Koffeintjek
Alle kan have godt af et koffeintjek.
Sundhedsstyrelsen skriver:
”Det anbefales således, at
- børn og unge ikke bør indtage mere end i alt 2,5 mg koffein per kg legemsvægt per dag, idet højere indtag kan give forbigående adfærdsforandringer, f.eks. forøget uro, irritabilitet, nervøsitet og angst,
- kvinder, som er, eller påtænker at blive gravide ikke bør indtage mere end i alt 300 mg koffein per dag, idet der ellers vil være risiko for påvirkninger på graviditet og afkom, og
- voksne ikke bør indtage mere end i alt 400 mg koffein per dag, idet langvarig indtagelse af højere mængder hos sunde voksne kan medføre sundhedsmæssige problemer, fx hjerte-karlidelser, knogleskørhed/uheldig calciumbalance og påvirkning af centralnervesystemet.”

Tips.
Vælg dine kopper kaffe med omhu.
Drop de bevidstløse kopper.
Drik kun frisklavet god kaffe.
Drop kaffe, der har stået længe på kaffemaskinen og i termokanden. Vi drikker det ofte af vane, men smager det godt?
Det er muligt at holde pause uden at drikke kaffe!
Hold de pauser, du har brug for.
Frisk luft kan give masser af ny energi.
Hvilken kop er den vigtigste? De fleste ved præcis, hvilken kop de sætter mest pris på. Nyd den.
Tedrikkere kan drikke krus og kandevis af te. Også her gælder det om at vælge de gode kopper til og de lunkne kedelige kopper fra.
Varier med urteteer. De indeholder ingen koffein.
Vælg dine colastunder med omhu.
Sørg for at have let adgang til vand – og drik det!
Tilsæt frisk frugt til vandet – eller krydderurter. Det giver en fin smag.

Styr din søde tand.

Er du afhængig af sukker? 

Trangen til sødt kan føles som en besættelse på lige fod med trangen til alkohol. Alkoholikere har deres egen måde at holde forbruget skjult indtil det en dag bliver for meget for enten alkoholikeren selv eller for familien/ omgivelserne. Der er mange gode behandlingstilbud for dem.
Det er noget andet, når det handler om sukker og hemmeligheder.
For vi anerkender ikke, at sukker er afhængighedsskabende.

Når jeg møder mennesker der drikker 2-4-6 liter sodavand om dagen, så har jeg lynhurtigt beregnet sukkerforbruget. Når jeg spørger ind til mulighederne for at slippe eller skære ned sodavandsforbruget, rammer jeg ofte en smerte – en afhængighed, som ikke bare med sund fornuft kan stoppes.
Om at slippe sukker.
Sukker kan tage alvorligt fat i os. Vi kan føle os fanget af det – ligesom alkoholikeren gør det af alkohol og stofmisbrugeren af stoffer.
At stoppe med sukker – især hvis forbruget er meget stort kan give
abstinenser. Hovedpine, kvalme, svedeture, humørsvingninger, rysteture m.m. Det kan være voldsomt at opleve og ubehaget kan for nogle mennesker afholde dem fra at gennemføre.
Det gode er, at ubehaget er relativt hurtigt over. Mange fortæller at de første 3 dage er de værste. Så vender det og energien kommer igen.
Når først energien er vendt tilbage, så er det med at holde fast – at få opbygget vaner, der hjælper til at reducere og fastholde et liv med et minimum af sukker.
Hvad skal der til?
Viden og forståelse for misbrugsadfærd er en del, psykologisk indsigt er en anden – for hvad gemmer der i virkeligheden bag alt sukkeret? – og så er der det kostfaglige. Hvad skal erstatte sukkeret i kosten – hvad giver de bedste forudsætninger for at kunne klare omlægningen osv.? I faktaboksen kan du se en række trin til at gøre dig fri af sukker. Held og lykke med det. Du er ikke alene.

8 trin til at slippe sukkerafhængighed. 

1. Erkend, du har et problem med sukker, som du gerne vil gøre noget ved.
2. Gør det enkelt – et skridt af gangen
3. Formuler dit mål og dit første skridt til at kunne lykkes.
4. Har du brug for en madplan? Så lav det – eller få hjælp til det.
5. Har du brug for en måltidsplan? Der skal mad og mange måltider til at slippe sukkeret. Lav en plan, så       du husker alle måltider. Grundlæggende handler det om at være mæt.
6. Ryd op og smid ud. Der skal kun være lødig mad i skabe og skuffer. Alt det, som ikke er godt for dig, skal ikke være i huset. En sukkerafhængig ved godt, at der står en kasse i bryggerset eller i garagen – gemt til særlige situationer. Fjern den.
7. Tænk positivt. Lav en god enkel sætning, som støtter dig. ”jeg slipper sukker med lethed” Sig den til dig selv 1000 gange om dagen. Din indstilling til at kunne gennemføre er altafgørende.
8. Ros og anerkend dig selv hver eneste dag, du klarer uden sukker. Og når du ”falder af hesten” og får spist sødt. Op igen. Du har et mål og du går efter det.

Styr din søde tand

Er dit slikforbrug en hemmelighed?

Slik, sodavand, kager, energidrik, flødeboller, is m.m. = med sukker i lange baner. For nogle mennesker er lysten til sukker og forbruget af sukker og søde sager minimal.

For andre er det noget, der indtages hver eneste dag – for nogle i meget store mængder.

                                     

Slikkultur.

Der kan være en kultur i familien – at der altid er slik i skabene. Der er en bestemt hylde eller skuffe, hvor alle de søde ting ligger. Et sted, som alle kender og har fri adgang til uden at det tager overhånd.

Der kan være en kultur omkring hygge – unge der mødes, gamer, ser film, hører musik. Det behøver ikke handle om alkohol, men om bjerge af slik, sodavand og chips.

Hemmelighed.

Men for nogle er det en dyb hemmelighed, at slikforbruget er så stort.

For dem er slikket skjult, så ingen i familien ved, hvor det er – bortset fra den person, der holder hemmeligheden.

De hemmelige slikdepoter bliver fyldt op – steder hvor ingen kommer. Skraldespanden bliver hver dag tjekket, så der ikke ligger slikpapir øverst. Lommerne bliver tømt. Det samme gør tasken. For ingen må vide, hvor meget slik, der bliver spist.

Under påskud af at skulle hente mælk køres på tanken – men ikke kun for at hente mælk. Der mangler slik. Det samme gælder påskuddet for at hente et slagtilbud i et stort supermarked på et eller andet til husholdningen. Et slagtilbud, der også handler om et tilbud på slik eller andet guf. Kender du det?

Styr din søde tand

Feder sukker?

Førhen lærte vi, at sukker ikke feder. Det gør fedt. Energimæssigt er der mere end dobbelt så meget energi i fedt i forhold til sukker. I dag spiser vi  svimlende meget sukker. I gennemsnit spiser alle danskere 41 kg sukker om året. Anbefalingerne siger: max 10 % af kulhydraterne må komme fra tilsat sukker. Det svarer til 18 kg om året.

Personligt så jeg gerne disse tal mindre. Men lad os i første omgang stile efter at ramme disse mængder – at skære ned fra de 41 kg til 18 kg.

Fedt på maven.

Vi kender begrebet en ”ølvom”. Den kommer af store indtag af alkohol, som er et meget hurtigt kulhydrat. På samme måde kan vi i dag se ”sukkervomme”, når vi kigger os omkring.

Når vi spiser sukker og hurtige kulhydrater i så store mængder, som vi gør, bliver vi hurtigt sultne og spiser sødt igen. Sukker mætter ikke ret længe. Når vi spiser så mange overflødige kalorier lagrer det som fedt i kroppen og typisk omkring maven. For mange skaber overforbrug af sukker også væskebinding i kroppen.

Hvad skal der til her og nu?

Det vigtigste er mad - at være mæt. Ingen bryder sig om at sulte.

Derfor er det vigtigt at spise 3 hovedmåltider og 2-3 mellemmåltider. Glem ikke din morgenmad. Det er dagens vigtigste måltid:

• Gode proteiner: æg, mager ost, kødpålæg, magre mælkeprodukter mv.
• Sunde fedtsyrer – mandler, nødder, kerner, evt. fiskepålæg eller fiskeolie tilskud i god kvalitet.
• Langsomme kulhydrater – grøntsager, groft brød, havregryn.
• Gem lyst brød, marmelade, pålægschokolade m.m. til særlige lejligheder, feks til weekend eller Ferie.

Alene dette vil hjælpe dig til at spise mindre sødt. Det er ikke for sent at lære at spise morgenmad også selvom du ikke har spist det i mange år. Start med at tage en enkelt bid. Vær tilfreds med det og gør det samme de næste 8-10 dage. 1 bid. Godt gået. Pludselig er du sulten og kan spise om morgenen.

Så meget sukker der plads til.

10 % svarer til:

Børnehavebørn 15 sukkerknalder pr dag = 30 g sukker = ca. 11 kg pr år

Teenagere         25 sukkerknalder pr dag = 50 g sukker = ca. 18 kg pr år

Kvinder            25 sukkerknalder pr dag = 50 g sukker = ca. 18 kg pr år

Mænd              32 sukkerknalder pr dag = 64 g sukker = ca. 23 kg pr år